BLØDT VAND
RENTEFRI FINANSIERING
30 DAGES RETURRET

FÅ ET GRATIS TILBUD

OG BLIV KONTAKTET AF AQUA DANMARK

Vi gør vores bedste for at besvare alle skriftlige henvendelser inden for 48 timer.

Laura T. Nicolaisen

DEL


7 fordele ved et kalkfrit hjem

Opdateret d. 01. nov 2018

Du kan spare både tid, penge og energi ved at have et kalkfrit hjem. Det er samtidig med, at du får blødere hud og giver dit barn mindre risiko for børneeksem. Lyder det for godt til at være sandt?

Det hårde vand i hanerne kan være hårdt for dit hjem og dig. Der er derfor masser af fordele at hente ved at installere et blødgøringsanlæg i hjemmet, der fjerner kalken fra det hårde vand og får blødt vand ud i vanerne. Find ud af alle fordelene ved et kalkfrit hjem her i artiklen.

1. Lækkert badeværelse og bløde vandstråler

Udover at et badeværelse i et kalkfrit hjem er meget nemmere at gøre rent og ser meget pænere ud på overfladerne, så er der også andre fordele at hente ved at have blødt vand på badeværelset.

Blandt andet nedsættes risikoen for at toilettet begynder at løbe, og at der dannes grimme skjolder i kummen. Derudover så vil brusehovedet ikke kalke til, hvilket betyder, at du får bløde og jævne vandstråler til dit morgenbad.

Du undgår også, at fuger og klinker tager skade af kalken, og de holder derfor længere. Det kan spare dig for vandskader på badeværelset.

2. Pænt køkken med kalkfrit vand

I dit køkken i dit findes der rigtig mange maskiner, der bruger vand. Kaffemaskinen, elkedlen og opvaskemaskinen kalker derfor hurtigt til. Når der er blødt vand i hanerne, så skal du ikke bruge tid på at afkalke dine køkkenmaskiner, og de lever tilmed længere.

Overfladerne i dit køkken vil se pænere ud, når der ikke er kalk til at spolere dem, og du kan få rent køkkenservice og madlavningsudstyr uden kalkpletter. Selv dine isterninger vil blive klare og kalkfri og være perfekte til din næste drink.

3. Spar penge i et kalkfrit hjem

Husets forskellige maskiner som kaffemaskine, opvaskemaskine og vaskemaskine bruger simpelthen mindre energi, når de ikke er kalkede til. Det kan selvfølgelig ses på forbruget og mærkes på bankkontoen.

Tilmed holder maskinerne længere, hvilket betyder, at du ikke skal ud og investere i nye maskiner lige så hurtigt, som hvis huset var fyldt med kalk. Tilmed går der længere tid imellem reparationer af toiletter, varmeanlæg og vandhaner, og du sparer derfor udgifterne til de dyre håndværkere. Varmebeholdere og varmeanlæg holder også længere, så du ikke skal døje med reparationer.

4. Kalkfrit vand giver smuk hud og blødt hår

Hvis du bader i meget kalkholdigt vand, så vil det sætte sine spor på din hud og dit hår. Kalken i vandet udtørrer huden og gør håret mere stift og umedgørligt.

Med kalkfrit vand i brusehovedet vil din hud og dit hår hurtigt blive blødere, og du skal bruge mindre fugtighedsgivende produkter for at holde den naturlige fugtbalance. Du skal samtidig bruge mindre shampoo og sæbe for at vaske håret og kroppen ren.

En nyere dansk undersøgelse har også afsløret, at risikoen for at udvikle børneeksem er større hos børn, der er født i områder af landet, hvor vandet er meget kalkholdigt. Du kan derfor minimere dit barns risiko for eksem ved at have et kalkfrit hjem.

5. Slut med stive håndklæder og skyllemiddel

Kalk får normalt håndklæder, sengetøj og tøj til at blive stift. Du kender sikkert godt fornemmelsen. Særligt håndklæder kan føles meget stive og ubehagelige, når de er vasket i meget kalkholdigt vand.

Med kalkfrit vand vil du opleve, at alle tekstiler bliver blødere og mere behagelige i hverdagen. Samtidig vil farverne blive bevaret bedre og der skal bruges mindre vaskemiddel til at få det rent. Dit skyllemiddel kan du godt smide ud, for det bliver der ikke brug for i husholdningen. Dette vil nedsætte risikoen for udvikling af eksem og allergier både hos dig og familiens yngste medlemmer.

6. Et kalkfrit hjem er bedre for miljøet

Når du har mindre kalk i vandet, skal du bruge færre rengøringsmidler til at gøre huset rent – særligt på badeværelset og i køkkenet. Du bruger også mindre vaskemiddel, mindre shampoo, sæbe og slet ingen skyllemiddel. Det betyder alt i alt, at du udleder færre kemikalier og andre partikler, der skal renses ud af vandet.

På den måde sparer du miljøet for alle de overskydende kemikalierester og sæberester. Dine husholdningsmaskiner vil samtidig bruge mindre energi og leve længere, hvilket også bidrager positivt til miljøet.

7. Få mere tid til familien i et kalkfrit hjem

Al den tid du sparer på ikke at skulle gøre badeværelset rent, afkalke dine køkkenmaskiner og sørge for reparationer i hjemmet, kan du bruge på at lave lige præcis det, du har lyst til. Du kan spare helt op til 2 timer om ugen ved at have et kalkfrit hjem. Hvad skal den tid bruges til? Familien, en hobby eller en hyggestund med en god bog? Du bestemmer.

Sæt dig tilbage og nyd en god kop te eller kaffe uden genererende kalkflager og nyd, at der ikke skal skrubbes i badeværelset eller køkkenet.

Læs om de forskellige blødgøringsanlæg her.

Kilder:
Artikel fra videnskab.dk om børneeksem og hårdt vand



Få vores nyhedsbrev gratis