Salgsleder til erhverv - Aqua Danmark
BLØDT VAND
RENTEFRI FINANSIERING
30 DAGES RETURRET

FÅ ET GRATIS TILBUD

OG BLIV KONTAKTET AF AQUA DANMARK

Vi gør vores bedste for at besvare alle skriftlige henvendelser inden for 48 timer.

Salgsleder til erhverv I
fuldtid

Er du en salgsleder og har du et par års erfaring indenfor salgsbranchen? Aqua Danmark A/S åbner op for en ny afdeling, hvor din opgave vil være at søsætte afdelingen og lukke aftaler med forskellige forhandlere. Det er en stilling, der giver dig et stort ansvar og masser af muligheder for at få brugt dine fænomenale salgskompetencer.

Vi leder efter dig, der kan svare ja til følgende:

- Er du proaktiv og kan arbejde selvstændigt?
- Kan du lede og motivere et inside salgsteam? Elsker du at gå i front?
- Vil du arbejde med et kendt brand, som ekspanderer dag for dag?
- Kan du sælge til både eksisterende og nye kunder?
- Kan du sælge værdi, fremfor pris?

Hvis du arbejder indenfor vandbehandling, så har du sikkert hørt om os.
De fleste har stiftet bekendtskab med vores produkter enten via deres uddannelse eller på arbejdspladsen.

Aqua Danmark A/S er et af de største vandbehandlingsvirksomheder, hvor vi allerede på kort tid har installeret tusindvis af anlæg i danske hjem, men vi er først lige begyndt.. Derfor skal vi bruge din hjælp til at få endnu flere salg i hus.

Vores kontor ligger i smukke omgivelser i Ringsted, med stort showroom, kontorlokaler og lagerrum.
Hos Aqua Danmark A/S har vi skarpe, dynamiske og har højt humør, som skaber gode rammer for et godt arbejdsliv.
Du bliver en del af en dynamisk virksomhed, som har fuld fart frem og som altid har gang i nye spændende planer.
Du kommer til at arbejde sammen med et dedikeret hold, hvor kunderne er i fokus, og hvor vi hver dag ønsker at gøre en forskel for vores kunder.

Læs mere

Information om jobbet

Som salgschef i erhvervsafdelingen skal du være med til at oparbejde en loyal kundegruppe, som vi kan hjælpe gennem vores innovative produkter.
Det gælder både forhandlere og større erhvervsvirksomheder. Vi er i dag 5 konsulenter i virksomheden med kompetencer indenfor messer, coaching og private kunder. Derudover har vi en mødebooker. Teamets rolle er proaktiv i at kontakte både nye og eksisterende kunder med henblik på mersalg eller nye salg, samt foretage kvalificeret mødebooking.

Du vil indgå i salgsledelsen, og du vil have et tæt samarbejde med marketingsafdelingen omkring koordinering af indsatser.

Du vil være en aktiv del af det operationelle salg og vil bruge ca. 60-70% af din tid på udførende salg Resten af tiden vil gå på coaching og udvikling af gruppen, samt udarbejdelse af praktiske værktøjer til at pleje forhandlere og internationale leverandører samt analyser af salgseffektivitet.

Du er en inspirator og motivator, som tilfører energi og aktivitet på holdet. Dette indebærer bl.a. effektiv målstyring (performance management), opfølgning, salgsmøder, peptalks, morgen kick-offs mv.. Jobbet indebærer de generelle aspekter af en Inside Sales Manager rolle, herunder ledelse og styring af teamet, analyse og planlægning af indsatser, segmentering, rekruttering, motivation af medarbejdere, træning og udvikling.

Du skal gøre holdet stærkere, fx til at skabe værdi for kunderne, og du skal bidrage med udvikling af manuskripter, argumentations-, forhandlings- og lukketeknik mv.

Vi glæder os til at høre fra dig.

For alle os der elsker et kalkfrit hjem