Hvad koster et blødgøringsanlæg inkl. installation?
Prisen afhænger af, hvilket anlæg der passer til din husstand, og af installationsforholdene i dit hus, fx adgangen til vand, afløb og strøm. Derfor giver vi ikke en fast pris på forhånd. Udfyld formularen og send gerne billeder af din installation, så får du et gratis og uforpligtende tilbud, der passer til netop dit hus.
Hvilket blødgøringsanlæg passer til min husstand?
Det afhænger især af, hvor mange I er, og hvor meget vand I bruger. Vi har anlæg til alt fra små husstande til store familier, erhverv og ejendomme, bl.a. ProSOFT, Slim SOFT og Touch SOFT. Er du i tvivl, vælger du bare "Ved ikke – rådgiv mig" i formularen, så hjælper vi dig med at finde det rigtige anlæg. Se vores blødgøringsanlæg.
Hvad kræver det at installere et blødgøringsanlæg?
Blødgøringsanlægget installeres lige efter indføringsrøret, så alt vand i huset bliver blødgjort. For at installationen kan udføres, skal der være mulighed for tilslutning til vand, afløb og el inden for ca. 1 meter fra anlæggets placering.
Hvor skal blødgøringsanlægget placeres?
Anlægget placeres typisk i bryggers, teknikrum eller kælder tæt på vandmåleren. Pladsen skal være frostfri, og der skal være adgang til afløb og en stikkontakt i nærheden.
Hvor lang tid tager installationen af et blødgøringsanlæg?
Det afhænger af installationsforholdene. En standardinstallation tager typisk 2–4 timer.
Kan jeg selv installere et blødgøringsanlæg?
Nej. Et blødgøringsanlæg skal installeres af en autoriseret VVS-installatør. Vi har et netværk af mere end 800 VVS-installatører i hele landet og finder en i dit område.
Hvorfor beder I om billeder af min vandinstallation?
Med billeder af vandmåleren, afløbet og pladsen, hvor anlægget skal stå, kan installatøren vurdere opgaven og give dig en præcis pris uden at skulle ringe eller komme forbi først. Det gør processen hurtigere for dig.
Laver I også tilbud til erhverv og udlejningsejendomme?
Ja. Vi leverer blødgøringsanlæg til både private boliger, erhverv og ejendomme. Vælg boligtype i formularen, så får du et tilbud, der passer til jeres behov. Læs om blødt vand til ejendomme.
Hvor meget salt bruger et blødgøringsanlæg?
En almindelig husstand på op til 4 personer med hårdt vand og et gennemsnitligt vandforbrug bruger ca. 10 kg salt om måneden. Det præcise forbrug afhænger af vandets hårdhed og hvor meget vand I bruger. Bestil salt til dit anlæg.
Kan jeg få service på anlægget efter installationen?
Ja. Aqua Danmark tilbyder serviceaftaler og serviceeftersyn, så dit blødgøringsanlæg holder sig i god stand i mange år. Læs om vores serviceaftale.
Er tilbuddet bindende?
Nej. Tilbuddet er gratis og uforpligtende, og du bestemmer selv, om du vil takke ja.